Børn skal stå på ski med hjelme

børn-ski-hjelme-vinterUndersøgelse fra Børneulykkesfonden viser, at hver tredje af forældrene står på ski uden hjelm. Flere udenlandske forsikringsselskaber gør hjelmen til forudsætning for erstatning, hvis man kommer til skade på skiferien.

”Forældre bør være forbilleder for deres børn og huske hjelmen. Ligesom sikkerhedssele i bilen. Vi har dog ikke hjelmen som forsikringskrav på tegnebrættet på nuværende tidspunkt,” siger Bjørn Bech Andersen, kundechef i Europæiske ERV.

Børneulykkesfondens undersøgelse viser, at 9 af 10 børn bærer hjelm, når de står på ski. Det kan sandsynligvis forklares ved, at det i Italien og Østrig er et krav, at børn bærer hjelm på skibakkerne. Samtidig får børn med hjelm gratis liftkort mange steder.