Bornholmerflyet returnerede

DATs Bornholmerfly onsdag aften på vej til Rønne returnerede til København efter fem minutter i luften.

Ifølge Bornholms Tidende var årsagen en transplanteret patient, som havde mistet bevidstheden. Kaptajnen fik meldingen i 300 meters højde og valgte straks at returnere, skriver dr.dk.

”Jeg havde ikke tid til at vente på en lægelig vurdering, men vendte øjeblikkeligt flyet, som vi har lært det”, siger kaptajnen.

En ambulance hentede patienten og de øvrige passagerer kom af sted med en times forsinkelse.