Brøndby Stadion er mit åndehul

Det er noget af et spring Jan Lockhart nu tager fra at være anerkendt chef for Apollo Rejser til det omstridte job som adm. direktør i Brøndby, der har haft tre andre direktører på halvandet år.  På den anden side er det givet et ønskejob for ham. Det kan læserne af Take Off ikke være så meget i tvivl om.

I serien ”Job & fritid” lagde han ikke skjul på sin begejstring i et interview med Peter Fredberg. ”Brøndby Stadion er mit åndehul. Jeg identificerer mig med de værdier klubben står for og føler mig som en del af sammenholdet og fodboldkulturen i Brøndby. Det er en 20 år lang kærlighed, ” sagde han.

Videre hed det: ”Jeg råber og skriger og jubler som alle de andre fans og vinder og taber med holdet. Min kone Sofie accepterer min Brøndby lidenskab.”

På væggen uden for Jan Lockharts kontor hos Kuoni hænger en indrammet gul Brøndby-trøje med spillernes autografer. Et blågult halstørklæde på bøjlen fortæller, at det var køligt, da han denne morgen kom på kontoret.

Da han bliver spurgt om sin største last, svarer han: ”Overdrevent forbrug af fodbold – live og på TV.” Og til spørgsmålet ”hvis du havde mere tid?” Svar: ” Spille mere fodbold med mine sønner”.
I sin sparsomme fritid fra rejselivet og fodbold bliver der tid til en tur med løbesko rundt om Lyngby Sø.

Nu skulle der gerne blive mere tid til foldbold. Her er brug for forbedringer. I hvert fald i administrationen og måske også lidt på banen.

En fan er klar til at gå i aktion!

Skrevet af Ejvind Olesen

Brøndby Stadion er mit åndehul

Det er noget af et spring Jan Lockhart (foto) nu tager fra at være anerkendt chef for Apollo Rejser til det omstridte job som adm. direktør i Brøndby, der har haft tre andre direktører på halvandet år.  På den anden side er det givet et ønskejob for ham. Det kan læserne af Take Off ikke være så meget i tvivl om.