Brand i la Sagrada Familia

De 1.500 besøgende i den fantastiske kirke, som fortsat er under færdiggørelse, måtte evakueres, da der blev opdaget ild i krybberummet, skriver avisen El Pais ifølge politiken.dk.

 

Ifølge formanden for kirkens bestyrelse, Joan Rigol, blev der sat ild til noget af det tøj, som kirkens præster opbevarer ved krybberummet. Ilden var under kontrol efter tre kvarter, og hverken de besøgende eller Gaudis originale farvede glas i krybberummet led nogen overlast.

 

Politiet i Barcelona anholdt kort efter en mand, der blev sigtet for ildspåsættelsen.

Skrevet af Flemming Juul