Brand på Dragsholm Slot

Dragsholm17 personer måtte evakueres fra historiske Dragsholm Slot da der opstod brand i en frituregryde, som spredte gennem ventilationssystemerne. To ansatte til observation for røgforgiftning.

Branden udbrød ved 17-tiden og efter ganske kort tid var selve kilden til branden, en overophedet frituregryde i restaurantens køkken, blevet slukket.

”Problemet var, at ilden blev suget op i ventilationen, og har bredt sig til etageadskillelser og elevatorer. Brandfolkene måtte bryde nogle vægge ned og rive nogle gulve op for at komme ind til ildlommerne”, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Lars Galasz til bt.dk.

Adm. direktør for slottet, Mads Bøttger, siger til Nordvestnyt, at han er chokeret over branden, som han torsdag aften beskrev som ’et mareridt’.

Flere tusinde kvadratmeter på to af de tre fløje er beskadiget, beretter indsatsleder Lasse E. Hansen, som havde alle sine 40 disponible mand og 10 brandbiler på stedet torsdag aften.

”Inden vi kom, havde branden bredt sig fra køkkenet i stueplan og hele vejen op til loftet. Branden bredte sig via en elevator fra det primære køkken i stueetagen til alle bygningens fire etager. Køkkenet og et værelse på første sal er total udbrændt, mens der er massive skader på et utal af værelser”.

”Alt er foregået med største forsigtighed på det fredede slot for ikke at bruge mere vand end højest nødvendigt. Derfor har vi brugt mange timer og ressourcer på røgdykning i et forsøg på at slukke branden på den mest skånsomme måde”, siger Lasse E. Hansen.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.