Bravo Tours dropper Lesbos

VSGRMJTVOS1120

Flygtningestrømmen til Lesbos-Mytilini gør, at øen ikke bliver en feriemulighed næste sommer, hvis man ønsker at rejse med Bravo Tours.

Lesbos-Mytilini har den forløbne sommer tegnet et anderledes billede end oprindeligt. Hver dag kommer tusinder af flygtninge til øen, og derfor har Bravo Tours besluttet, at øen ikke skal være en del af sommerprogrammet i 2016.

”Efterspøgslen er ganske enkelt for vigende, og derfor har vi valgt at holde pause i sommeren 2016”, siger Stig Elling, rejseambassadør hos Bravo Tours.

”Næste sommer bliver det ikke muligt, men jeg håber, at den ulykkelige situation snart er ovre – og så vender vi naturligvis gerne tilbage”, siger adm. direktør i Bravo Tours, Peder Hornshøj.