Brussels Airlines fik flere passagerer

Brussels Airlines’ passagerstigning var en forhøjelse på 4,4 % i forhold til 2009. Havde det ikke været for askesyen i april, havde Brussels Airlines nået de 5 mio. passagerer.

Fra august får Brussels Airlines større fly på tre af sine fem daglige afgange mellem Bruxelles og København.

 

Mens Star Alliance-selskabet i dag betjener Bruxelles-København med mindre Avro RJ100 Avroliner jets, bliver tre af afgangene fra sidst i august fløjet med Airbus 319, der har flere passagersæder.

 
”Dermed går vi fra at have ca. 30 % af de på nuværende tidspunkt udbudte flysæder på ruten til 49 %,” siger Gabriella Bäckström Lunde, Brussels Airlines’ landechef i Danmark til takeoff.dk

 
Brussels Airlines, som Lufthansa foreløbig ejer 45 % af, har 50 destinationer i Europa og 18 til Afrika. Ca. 60 % af Brussels Airlines’ passagerer fra Danmark skal ”kun” til Bruxelles, resten fortsætter ud i Europa og resten af verden.

 
Brussels Airlines har også planer om flyselskab i Afrika – læs mere om dette i januar-udgaven af Stand By.

 

Skrevet af redaktionen