Brussels Airlines øger på Afrika (opdateret)

Fra juli og til udgangen af august bliver to af Brussels Airlines daglige afgange mellem Bruxelles og hovedstaden i den såkaldte demokratiske republik Congo, Kinshasa, nonstop. Det gælder flyvningerne onsdage og lørdage. 

Ligeledes stiger selskabet igen fra to til tre ugentlige flyvninger til Abidjan, største by i Elfenbenskysten og landets tidligere hovedstad.

 

Brussels Airlines igen giver i øvrigt mulighed for at flyve nogle gange om ugen inden for Afrika med selskabet, fra Gambia til hhv. Sierra Leone og Guinea.

Fra september får Brussels Airlines to ugentlige fly mellem Bruxelles og Bamako i Mali, der bliver destination nr. 21 i Afrika for selskabet.

 

Brussels Airlines, som Lufthansa foreløbig ejer 45 % af, får fra starten af september større fly på tre af sine fem daglige afgange mellem Bruxelles og København. Mens selskabet i dag betjener Bruxelles-København med mindre Avro RJ100 Avroliner jets, bliver tre af afgangene fra sidst i august fløjet med Airbus 319 med flere passagersæder.

 

Dermed går Brussels Airlines fra at have ca. 30 % af de på nuværende tidspunkt udbudte flysæder på ruten til 49 %. Ca. 60 % af Brussels Airlines’ passagerer fra Danmark skal ”kun” til Bruxelles, resten fortsætter ud i Europa og resten af verden.

Skrevet af redaktionen