Brussels Airlines øger på Afrika

brussels airlines, Airbus A330-300FLYSELSKABER: Et af de største nordeuropæiske selskaber på Afrika øger fra vintersæsonen sin betjening af de afrikanske ruter med ni procent – Star Alliance-medlemmet dropper Washington D.C. i vintersæsonen.

Den kommende vintersæson stopper Brussels Airlines med at flyve til Washington D.C. – ruten genoptages fra sommersæsonen næste år. Ud over Washington D.C. flyver Brussels Airlines kun på New York JFK i USA.

Omvendt flyver selskabet fra vintersæsonen flere fly til seks af 20 afrikanske destinationer. Der kommer ekstra ugentligt fly til Douala og Yaounde i Cameroun som dermed kommer op på seks og fem fly om ugen. Angolas hovedstad, Luanda, får tre mod hidtil to fly om ugen. Og Nairobi får fem fly om ugen mod hidtil tre til Bruxelles.

Rwandas hovedstad, Kigali, og hovedstaden i Burundi, Bujumbura, får begge et ekstra fly om ugen. Kigali kommer dermed op på fem fly om ugen fra Bruxelles, mens Bujumbura får tre ugentlige fly.

Brussels Airlines, der er medlem af Lufthansa Group, har 3.500 ansatte