Buffet med 500 retter i Las Vegas

Der skal ni køkkener med specialer som mexicansk, italiensk, japansk, dessert og seafood til for at levere de 500 retter til buffeten, der er i gang hele dagen med blandt andet 95 morgenmadsretter, 300 varme retter og 115 desserter. Der tilbydes for eksempel 10 slags suppe og 20 slags friskbagt brød, skriver ekstrabladet.dk.

 

Der er investeret 17 millioner dollar i at indrette restauranten til de ventede 600 gæster ad gangen, som kan starte dagen med kokketilberedte omeletter efter ønske, fortsætte med kinesisk dim sum, nyde alt godt fra havet og som prikken over i’et få sig en brændeovnsbagt napolitansk pizza.

 

Morgenbuffet står til 120 kroner, frokost til 150 og middag til 240 kroner.

Skrevet af Flemming Juul