Busrejsefirma går oversøisk

Det er begrænset, hvor langt man kan komme i bus. Riis Rejser har ellers været mest kendt for busrejser, men nu skal der også slås et slag for rejser til andre dele af verden med fly. Derfor har bureauet netop udgivet et særskilt katalog for rejser til fremmede verdensdele. Her er mange om buddet, men det er Søren Riis, en af de to indehavere, ikke bange for.

 

"Vi har mærket større efterspørgsel på rejser til Caribien, og vi har nu taget konsekvensen. Vi har også en rigtig nyhed, nemlig rejser til Peru. Det er en vigtig brik i den globale og kulturelle historie. Et spændende land, og jeg er sikker på, vi får succes med det."

 

Skrevet af redaktionen