Lufthansa er klar til at tage konkurrencen op

I sin tale til aktionærerne sagde Lufthansas øverste chef Wolfgang Mayrhuber (billedet): “Vi er ikke bange for konkurrence.” Han understregede, at Lufthansa vil skære I driftsomkostningerne og forhandle lavere lufthavnsafgifter for at ruste sig til konkurrencen. 

Det tyske luftfartsselskab er således gået i den stik modsatte retning af lavpris og har tidligere i år lanceret et unikt, verdensomspændende produkt til passagerer, der sætter fleksibilitet og uforstyrrethed højt. Det ny produkt, “Lufthansa Private Jet”, giver passagerer mulighed for at flyve med et privat jetfly til over 1000 lufthavne rundt i Europa fra Lufthansas hubs i Frankfurt og München.

På tilbagevejen ankommer passagererne med privatjet til Lufthansas trafikknudepunkter, Frankfurt eller München, hvorfra de fra den særlige lounge bliver kørt i limousine direkte ud til Lufthansas langdistancefly til deres destination. Den ny, private jetservice, der ifølge Lufthansa er en yderligere forbedring af selskabets tilbud til den øverste del af markedet, kan også benyttes til flyvninger mellem europæiske lufthavne. NetJets står for operationen af Lufthansas eksklusive tilbud om privatfly.

Skrevet af