Mangel på arbejdskraft forsinker hotelbyggeri ved Bella Center

Manglen på arbejdskraft i Danmark slår nu alvorlige skår i planlægningen af den store olympiske kongres i 2009, og kommer også til at berøre indkvarteringsmuligheder for deltagere i klimadebatten i København samme år, erfarer Take Off.



Bella Center er omdrejningspunkt for begge de internationale møder med store deltagertal. Men storhotellet med de to tårne, som ville blive byens største hotel, bliver ikke færdig til efteråret 2009, fordi man ikke har fundet en entreprenør, der kan love byggeriet færdigt til tiden. Der er simpelthen ikke arbejdskraft til at løse en sådan opgave på så kort tid.



I løbet af et par uger kommer en endelig afklaring. IOC, den olympiske komites udsendinge er blevet underrettet. Og hotelreservationerne er flyttet til Hotel Mariott. Hvordan København skal rumme 35.000 til klimadebatten samme efterår synes netop nu helt uafklaret.

-ejv

Skrevet af