Kun èt fly sortlistet i Norden

EU vedtog i december regler om fælles EU-sortlistning af flyselskaber – EU-listen forventes klar i foråret. Den nordiske sortliste skal ses som ekstra service til flyrejsende, der allerede nu kan få bedre information.



Listen offentliggøres på luftfartsmyndighedernes hjemmesider – i Danmark: SLV.dk

Her er også links til sortlister i andre EU-lande (Belgien, Frankrig, Schweiz og Storbritannien).



Hverken Danmark eller Norge har i øjeblikket forbud mod flyselskaber. Kun et selskab er på den svenske liste – fra august 2004: Air Universal fra Sierra Leone. Og det har nok aldrig hverken før eller siden været i nærheden af en svensk lufthavn..



De sidste 10 år har Statens Luftfartsvæsen udført såkaldte SAFA-inspektioner (Safety Asessment of Foreign Aircraft) af udenlandske fly med mulighed for at indstille flyvningen, hvis der har været konstateret væsentlige sikkerhedsmæssige mangler.



I fjor omkom på verdensplan 1.059 personer ved 35 ulykker med kommercielle fly, færre end de seneste ti års gennemsnit på 1.095. I Danmark omkom ingen med transport med kommercielle fly i 2005.

Skrevet af