Storstrejke hos British Airways aflyst

British Airways meddelte sent mandag eftermiddag, at den planlagte strejke blandt selskabets kabinepersonale i dag og onsdag er afblæst.

British Airways nåede efter 120 timers forhandlinger til enighed med fagforeningen Transport and General Workers’ Union om lønspørgsmål, pensioner og sygefravær.

T&G repræsenterer 11.000 af BA’s 14.000 kabineansatte.



Willie Walsh, BA’s koncernchef, siger, at aflysningen af strejken desværre kom – og vil påvirke rejseplaner for titusindvis af passagerer. Disse er ombooket til andre flyselskaber af rejsebureauerne eller BA selv.



BA oplyser, at selskabet tirsdag og onsdag får langruterne af sted fra Heathrow og Gatwick – og så mange europæiske og indenrigsflyvninger som muligt. Se mere på BA.com



Fordi strejken blev aflyst med så kort varsel, kommer nogle BA-fly tirsdag af sted uden catering. Passagererne får madkuponer i ti brug i Heathrows terminaler.



BA opfordrer passagerer, som alligevel gerne vil med selskabet, til ikke at møde i lufthavnene uden at have fået deres flyvning bekræftet fra BA eller deres rejsebureau.

Skrevet af