Debat

Hvor er det befriende når nogen tør tage “bladet fra munden” og sige det der skal siges i netop den sag. Efter selv at have boet i Tyskland i flere omgange, både at have prøvet at gå i skole der, samt at have arbejdet forskellige steder i dette dejlige land, så er det med skam at man stadigvæk skal konfronteres med fordomme fra ´40, der er så at sige ikke ret mange krigsveteraner tilbage. Deres børn og børnebørn kan man da ikke blive ved med at laste, for hvad deres forældre og bedsteforældre engang bedrev. Tyskland er vel det land i Europa, der har forandret sig mest i alle retninger, hvad enten det gælder indvandring, demokrati eller medmenneskelighed overfor tidligere fjender. Når tyskerne udebliver i Danmark skyldes bl.a. en ny generation der har fået børn. Selv var de her som børn i ´70 og ´80 på ferie, nu søger de nye horisonter i det ny Østeuropa der er så billigt, at det gør ondt, derfor. Men de kommer tilbage for at nyde freden, og roen og den friske luft – sammen med deres børnebørn. Et andet punkt er priserne. Levnedsmidler i sommerhalvåret i sommerhuskvarteret er kort sagt astronomiske, ca. 10 kr. for 1 l. mælk. De daglige fornødenheder i Tyskland koster op mod 25% mindre end i Danmark, men de (tyskerne) skal sgu flås, når de nu kommer, for de har “så mange penge” og flotte biler, ikke? Sæt priserne ned på sommerhusene, og få så endelig koordineret jeres markedsføring, alle i turistorganisationer, hvor er det en ynk at se hvor uprofessionelt I tager på tingene, I kunne lære meget af de nye lande i EU – herhjemme optræder en stor del af branchen stadigvæk som en flok kræmmere / trappeartister og skidesprællere – se for pokker at blive bare en smule mere proff. Det ville glæde omverden, og alle os andre i stedet for at se “rød stue” og “blå stue” i evig kamp / diskussion om hvilken måde pengene skal bruges, samt hvornår de skal bruges. Det er ” En ommer – capisc’!”


Skrevet af