Air France letter med stort vinterprogram

Samlet udbyder Air France 6 % mere kapacitet på vinterprogrammet samt 9 % mere på oversøiske ruter. Navnlig er der vokseværk på Latinamerika med 25 % mere kapacitet. Sao Paulo i Brasilien vokser til ti ugentlige flyvninger fra Paris, mens der bliver daglig betjening af Rio de Janeiro.



Chiles hovedstad, Santiago, har fra denne vinter tre ugentlige direkte flyvninger, en forøgelse på 70 %. Det er den længste rute hos Air France med en flyvetid på 14 timer; sidste år blev der fløjet via Buenos Aires, som denne vinter også har tre ugentlige fly fra Paris.



I alt har Air France/KLM 192 ugentlige flyvninger til 12 destinationer i Latinamerika.



Air France har fra januar fem ugentlige flyvninger til såvel Shanghai som Beijing. Hertil kommer Guangzhou og Hong Kong; i alt har Air France 32 ugentlige fly til Kina.



Fra vinterprogrammet har Air France 26 ugentlige flyvninger til Indien, hvor selskabet betjener Delhi, Mumbai, Bangalore og Chennai.



Der bliver øget betjening af Japan, hvor Air France flyver til Tokyo Narita og Nagoya samt flere fly til Afrika og Mellemøsten. Fx øges på Johannesburg i Sydafrika til ti om ugen.



Hertil kommer en række specialflyvninger med Air France-programmet Dedicate til olie- og gasdestinationer i Afrika.

Skrevet af