Ryanair er klar til at udstationere yderligere 12 fly I Milanos Malpensa lufthavn og andre seks i Serio lufthavnen ved Bergamo. Flyene har en samlet værdi af USD 1 milliard og udgør en del af de 171 fly, som Ryanair har i ordre hos Boeing.
Udvidelsen skal ses som svar på Alitalias planer om nærmest at halvere sine 340 daglige flyvninger fra Malpensa, hvor Ryanair vil stå klar med 50 regionale europæiske flyvninger og 10 til destinationer i selve Italien. Planerne drøftes i dag med lufthavnsledelsen i Malpensa, som er på besøg i Dublin.