Fald i rejser til Sydthailand

Rejsebureauerne melder nu for første gang om problemer med at få solgt rejser til Sydthailand efter flodbølgekatastrofen i december. Hos Danamrks største rejsearrangør, Star Tour, har man på nuværende tidspunkt solgt 20 pct. færre vinterrejser til Phuket end på samme tidspunkt sidste år. Det oplyser selskabets salgsdirektør, Stig Elling, som samtidig ser en tendens til, at kunderne ikke ønsker at bo helt ned til vandet af frygt for nye flodbølger.
”Vi sælger flere rejser til andre områder i Thailand, men salget til Phuket halter knap 20 pct. bagefter,” siger Stig Elling. Også hos Apollo/Kuoni er salget af rejser til Sydthailand faldet 20 pct., mens der heller ikke her er problemer med at sælge rejser til det øvrige Thailand.
Star Tours salgsdirektør Stig Elling siger, at hvis salgskurven til Phuket fortsætter med at falde, skal der tages kontakt til de thailandske myndigheder for få budskabet ud om, at Thailand ikke er farligt. 
(Jyllands-Posten, 25/5)

Skrevet af