Topmusikere vil ikke have instrumenter i lastrummet

En række store klassiske koncerter i USA risikerer aflysninger, skriver Berlingske Tidende. Indtil videre ser det ud til at forbuddet mod bagage af betydning i kabinen fortsat gælder til USA og på indenrigsfly i Amerika.



Forleden blev violinvirtuosen Pinchas Zukerman holdt tilbage i Atlanta, fordi han ville medbringe sit kostbare instrument. Det måtte han ikke, da tarmstrengen blev betragtet som potentiel mordvåben.



Musikerne nægter at lade deres kostbare instrumenter forsvinde i bagageanlæg og flyenes lastrum. Alene kulden kan ødelægge en stradivarius til mange millioner kroner. Hvis den overhovedet når frem samtidig med dens ejermand.



Et symfoniorkester fra New York skulle have medvirket ved Promenadekoncerten i Royal Albert Hall i London, men koncerten blev aflyst, fordi musikerne ikke ville slippe deres instrumenter.


Skrevet af