Mange tusinde rammes af rejsekrak

Øster Lindet-selskaberne har oplyst, at der er solgt rejser til ca. 5.600 rejsekunder, som skulle have været ud at rejse i resten af 2008 og i 2009.



Fonden udbetaler erstatning til kunder, der har købt et rejsearrangement (fx en rejse med både fly og hotel eller en rejse med både bus og hotel).

Hvis der kun er købt fx flybillet eller kun en busbillet eller kun indkvartering, har fonden ikke mulighed for at erstatte kunden det indbetalte beløb.



Bl.a. MyTravel-bureauerne, Star Tour og Bravo Tours har meldt, at de er klar til at overtage Øster Lindet-gæster med rejsebevis for at finde nye rejser.



Kunderne kan i stedet sende kvitteringen for den købte Øster Lindet-rejse til garantifonden, som så returnerer beløbet.



”Hvis kunderne kommer med et rejsebevis fra Øster Lindet, kommer de med en ”check,” som fx MyTravel og Star Tour véd Garantifonden vil indløse. Kunden kan selv indsende rejsebeviset til Rejsegarantifonden, og få pengene tilbage, eller overdrage rejsebeviset til den nye arrangør, som så indkasserer det samme beløb hos Rejsegarantifonden,” siger en kilde til Take Off.



HB

Skrevet af