Camping i Danmark er dejligt, men alt for dyrt

For Campingrådet er det vigtigt med fuld fradragsret på energiafgifter på danske campingpladser. I Danmark koster det ca. 50 % mere at købe el på en campingplads, end i f.eks. Sverige, Norge, Tyskland og Holland.



En undersøgelse fra det tyske FDM, ADAC, viser, at danske campingpladsers overnatningspris er ca. 25 % højere end i Danmarks nabolande. Konklusionen er: ”Camping i Danmark er dejligt, men alt for dyrt. Antallet af udenlandske overnatninger er siden år 2000 faldet 24 % eller 775.000 overnatninger.



”Folketinget burde sætte momsen på overnatning ned på samme måde som i Tyskland fra 19 % til 7 %, men da differentieret moms er bandlyst i Danmark, vil fuld fradragsret for alle energiafgifter være en god kompensation”, siger direktør Poul Fejer Christiansen, Campingrådet, og tilføjer:



”Hvis Folketinget ikke gør noget, vil vi miste yderligere overnatninger – også fra danskere, der vil blive tiltrukket af lavere priser i Tyskland og Sverige. En indførelse af fuldfradragsret for alle energiafgifter på danske campingpladser vil forøge beskæftigelsen.”

Skrevet af