Boeing sår tvivl om ny Airbus flytype

Boeing indrømmer, at den nye Boeing 787-10 flytype, den såkaldte ”Dreamliner” kan komme under pres, når Airbus introducerer sin modkandidat, Airbus A350-XWB. De tre sidste bogstaver står for ”Extra Wide Body”.

Men den amerikanske flyproducent udtrykker samtidig skepsis over, om Airbus flyet nu også kan flyve så langt, som den euroæiske ærkerival hævder. Airbus fortæller potentielle købere, at den kommende A350-model vil få en rækkevidde på 15.540 km. Med 314 passagerer. Den modsvarende Boeing flytype vil, ifølge Boeing, få en rækkevidde på omkring 2.000 km. Mindre, med 310 passagerer.

Men ifølge en talsmand fra Boeing har Airbus-fabrikkerne ikke lagt solide beregninger frem, der dokumenterer den længere rækkevidde for Airbus-flytypen. Og Boeings egne beregninger viser, at de to flytyper vil have omtrent samme rækkevidde.

Begge de nye flytyper ventes tidligst til levering i henholdsvis 2012 og 2013.

Skrevet af