Udvidelse ved den Den Blå Lagune

Restaureringen af den Blå Lagune i Island stod klar sidst på efteråret i 2007, og med udvidede og moderniserede bade- og omklædningsfaciliteter er områdets størrelse blevet fordoblet.
Som noget nyt tilbydes nu særligt eksklusive bade med private omlædningsrum, adgang til lounge-område og en helt privat indendørs lagune.

Den nye restaurant “Lava” tilbyder mad i helt unikke omgivelser og kendetegnes bl.a. ved en naturlig lavamur, der er placeret i selve restauranten. Her er der plads til 350 gæster, og desuden er der åbnet et bar og lounge-område på førstesalen.

Butikken ved Den Blå Lagune, hvor de berømte Blue Lagoon-hudplejeprodukter sælges, er også
blevet udvidet, og udvalget af islandsk mode og design er nu blevet endnu større.

Anna G. Sverrisdóttir, der er direktør for Den Blå Lagune, siger, at formålet med udvidelserne og de nye tilføjelser er at give gæsterne mere plads og komfort.
“Konstant udvikling af vores produkter og service for at imødekomme vore gæsters behov, er meget vigtigt for os,” udtaler direktøren.

Skrevet af