H. P. Andersen med i toppen af Øster Lindet

H. P. Andersen, 57, starter 1. oktober som Commercial Manager i Øster Lindet rejsekoncernen.

Den tidligere chef for Tjæreborg, nåede at have to korte gæstevisitter efter Tjæreborg og My Travel i Kansas Arbejdstøj og Scandinavian Cruise Center, inden han nu kommer med i toppen af Øster Lindet.

H. P. Andersen arbejdede sidst i Scandinavian Cruise Center, som chef for SCCs Jyllandskontoret i Aarhus. H. P. Andersen skal sammen med Øster Lindets ejer og direktør Kirsten Wichmann, hendes mand Ole og en økonomichef være ledelsesgruppe i Øster Lindet.

Det er en af rejsebranchens veteraner, som i en sen alder får en ny stor udfordring, når han hver dag skal køre fra hjemmet nær Esbjerg til hovedkontoret i Øster Lindet i Sønderjylland.

“Øster Lindet betstår efterhånden af Øster Lindet, Thinggaard, Europas, Grand Prix Tours og Skikompagniet. Min opgave bliver at koordinere indsatsen, og have et overordnet ansvar bl.a. indenfor produktudvikling, symmetri, kontrahering, planlægning, virksomhedsudvikling og salg og marketing, så Øster Lindets selskaber kører i samme retning,” sagde en glad H. P. Andersen i aftes til Stand By.

H. P. Andersen har tidligere flirtet med tanken om at gå tidligt på pension og lærer at spille rigtigt golf, eller starte et lille golfbureau selv. Men da tilbuddet fra Øster Lindet kom, slog han til.

“Helt tilbage fra Tjæreborgs tid, havde Tjæreborg og Øster Lindet et vist samarbejde på bussiden. Så jeg kendte Kirsten Wichmanns far, og har hilst på Kirsten bl.a. på Danish Travel Awards. Hun kontaktede mig. Jeg tog ned og snakkede med hende, og vi gik godt i spænd. Øster Lindet er et firma i voldsom vækst. Min opgave er at være med til at ekspandere, så alle selskaber rykker, og der kommer flere arbejdspladser. En opgave jeg glæder mig meget til,” siger H. P. Andersen.

“Øster Lindet har også krydstogter. Har du konkurrenceklausul fra Scandinavian Cruise Center?”

“Nej,” siger H. P. Andersen til Stand By.

Skrevet af