Svær tid for rene business class fly

Det lød så godt med nystartede flyselskaber som udelukkende ville flyve eksklusive business class fly over Atlanten med få sæder om bord og høj komfort. De høje oliepriser er ved at tage pippet fra dem. Samtidig har de etablerede ruteselskaber som British Airways, Air France og Lufthansa skærpet konkurrence om erhvervskunderne.



British Maxjet Airways er krakket, og forleden gik Eos Airlines i betalingsstandsning. Tilbage er Silverjet, der flyver fra Luton til Newark og franske l` Avion mellem Newark og Paris Orly Airport, men de må kæmpe hårdt. Silverjet har været nede i 2.000 dollar retur for plads i en Boeing 767 indrettet med 100 businesssæder.



Lufthansa har valgt et tæt samarbejde med Privat Air, som simpelthen flyver som Lufthansa fly. Udelukkende business class med 48 flat beds sæder i en Airbus A 319 med forlænget rækkevidde. Fra 1. julo kommer ny rute til Pune i Indien. I forvejen flyves det koncept til Dubai og Newark fra München og Frankfurt.



Det schweiziske selskab er velfunderet og har bestilt to Boeing 787. Dreamliner, der skal indrettes til rene business class fly.


Skrevet af