Folketinget klar med sit nye trafikudvalg

Dermed er der fem nye trafikordførere og nye medlemmer af trafikudvalget, nemlig Per Clausen fra Enhedslisten, de radikales Johannes Poulsen, Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti, Ny Alliances Anders Samuelsen og Pia Olsen Dyhr fra SF.



De tre ”gamle” trafikordførere fra det tidligere folketing er Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre, Henriette Kjær fra de konservative og socialdemokraternes Magnus Heunicke, skriver netportalen Altinget.



Blandt de nye er Kim Christiansen (DF), der har siddet i Folketinget siden 2005. Han overtager posten efter Walter Christophersen, der ikke blev genvalgt til Folketinget.



Anders Samuelsen er trafikordfører for NA, og Johannes Poulsen (R) har overtaget efter Martin Lidegaard, der som adskillige radikale måtte vinke farvel til Christiansborg.



Fra SF er Pia Olsen Dyhr, nyvalgt MF’er, sit partis trafikordfører. Og efter Rune Lund (EL) ikke kom ind fra Fyns Storkreds, har Per Clausen (EL) overtaget posten som trafikordfører.



Formand for trafikudvalget er fortsat Flemming Damgaard Larsen (V).

Skrevet af