Continental først med winglets på Boeing 757


Amerikanske Continental meddelte i går, at selskabet som det første i verden har fundet en metode til at udstyre sine Boeing 757-200 fly med de såkaldte winglets – vingetipper, der giver en brændstofbesparende effekt. Vingetipperne er udviklet af Boeing, og det er første gang et Boeing 757 får sådanne vingetipper.

Med de nye winglets har Continental og Boeing beregnet, at der vil kunne spares omkring fem pct. på brændstofforbruget, og flyene får desuden en forøget rækkevidde på ca. 200 nautiske mil.

Det amerikanske flyselskab har planlagt påsætningen af winglets på i alt 11 Boeing 757-200 fly i indeværende år.

Skrevet af