Museer nyder godt af regnvejret

Sidste år lå mange museer øde hen, fordi vejret var godt, men det er bestemt ikke tilfældet i år, hvor både danskere og udenlandske turister tager aktivt for sig af indendørstilbud, mens de prøver at ignorere den rekordvåde sommer.

Bl.a. museerne nyder godt af vejret. Alene Statens Museum for Kunst har haft 10.000 flere besøgende de første to uger af juli i forhold til samme tid sidste år, hvor færre end 8.000 gæster lagde vejen forbi. Samme tendens tegner sig på kunstmuseet ARoS i Århus:
”Sidste år var vejret rigtig godt i juli, og der havde vi kun 12.000 gæster, men i år kan vi allerede nu se, at vi kommer over 20.000 inden måneden er omme. Det siger det hele. Sidste år havde vi en særudstilling med verdenskunstneren Robert Rauschenberg, men da vejret var godt, kom der ikke ret mange,” siger kommunikationschef Bjarne Bækgaard og tilføjer: ”Derfor må vi næsten konkludere, at i hvert fald hen over sommeren er vejret mere afgørende for besøgstallet end udstillingen.”

(Berlingske Tidende, d. 26. juli, 2007)

Skrevet af