TGV og konsulentfirmaet Alvarez & Marsal fremlagde et forslag, der går ud på at splitte det brasilianske flyselskab i to, henholdsvis Varig Regional og Varig International. Der skal endvidere investeres 860 millioner USD i selskabet.
Den brasilianske udviklingsbank BNDES vil i løbet af meget kort tid overføre 100 millioner USD til Varig, hvilket vil hjælpe selskabet med at komme ud af den umiddelbare likviditetskrise.
”Der har været skrevet en hel del usande rygter på det sidste men nu kan vi så glæde os over denne positive løsning og se frem til en periode med ro og konsolidering,” siger Varigs skandinaviske, finske og baltiske chef, Hans Jørgen Elnæs til Stand By.
Selskabet har tidligere været i betalingsstandsning på grund af en milliardgæld til den brasilianske stat og private långivere.