Kvinde sprang overbord fra krydstogtskib

I og for sig er det mod almindelig god presseskik at omtale selvmord i detaljer, men når det sker fra et krydstogtskib, er der åbenbart undtagelser. I den forløbne sæson har flere store skibe fået kritik i amerikanske medier, fordi de ikke har været i stand til at undgå mistede passagerer. Nogle mere mystiske end andre.



Således oplyser Royal Canadian Mounted Police til Vancouver Sun, at videoptagelser viser en kvinde som sprang i havet ude for Alaskas kyst og blev eftersøgt på en 600 km. lang kyststrækning uden resultat.



Den 67-årige kvinde, som ifølge avisen led af en uhelbredelig sygdom, kom fra Californien og var en af de 2.670 passagerer om bord. Videokameraer fra skibet optog den ulykkelige scene.



Rederiet meddelte forleden “at man forsat undersøger sagen og absolut ikke har nogen kommentarer, hverken om den pågældende passager eller grunden til, hvorfor det kunne ske.”




Skrevet af