Fly til tiden i CPH

Københavns Lufthavn var i fjor Europas mest præcise lufthavn – målt i antal forsinkelser på under 15 minutter. Det fremgår af årsrapporten fra Association of European Airlines (AEA).



Omkring 10 ud af 100 fly fra CPH rammes af forsinkelser, svarende til 10%. Lufthavnene i Helsingfors, Stockholm og Oslo har forsinkelser på mellem 11 og 12%, mens de tilsvarende tal for Rom og Zürich er 29-30%.



Hans Christian Stigaard, underdirektør i CPH, siger: ”Det vigtigste er, at passagererne i Københavns Lufthavn kan være sikre på at komme både ind og ud med fly til tiden. Som knudepunkt i regionen er det særdeles vigtigt at undgå forsinkelser.”



AEA-statistikken er baseret på forsinkelser over 15 minutter, som rapporteres af flyselskaberne – uafhængigt af lufthavnene.

Skrevet af