Hilton-direktør skaffer penge til Røde Kors

”Klub 10 er et fantastisk initiativ fra Røde Kors, som stemmer godt overens med Hiltons værdigrundlag, der bl.a. handler om at tage et socialt ansvar,” siger direktør for Hilton Copenhagen Airport, Allan Agerholm (foto for Røde Kors: Jakob Dall) og hotellets PR- og kommunikationschef, Lene Walther.



10 succesrige mennesker fra erhvervs- og kulturlivet siger hvert år ja til at bruge deres kreativitet for at samle penge ind til Røde Kors’ arbejde i hele verden.



Røde Kors’ Klub 10 er et flagskib hos Dansk Røde Kors, som via samarbejdet med klubbens medlemmer kommer i kontakt med nye målgrupper og blive set i andre sammenhænge.



Der er gennem de seneste år skaffet penge gennem et T-shirt projekt i samarbejdet med H&M, en golf-konkurrence, teaterdirektører har arrangeret gallapræmierer, salg af taletidskort, en håndboldkamp mellem kendte skuespillere og kvindelandsholdet – og senest fik et modelbureau lavet en stor vand-kampagne.



Årligt giver Klub 10’s anstrengelser nogle millioner kroner til det gode formål.



Blandt årets deltagere er foruden de to Hilton-profiler kunsteren Monica Ritterband, Krøniken-skuespilleren Maibritt Saerens, Martin Lundbye fra Århus Festuge, madanmelder og chef TV2 Drama, Adam Price, samt Lotte Arndal fra ArndalSpa på hotel d’Angleterre.

Skrevet af