FlyNordic starter Stockholm-Bergen

Lavprisselskabet FlyNordic sætter fra 3. april næste år en endnu en rute op, denne gang mellem norske Bergen og Stockholm. Der bliver fløjet på ruten på mandage, onsdage, fredage og lørdage, og fra maj til september bliver der ligefrem daglig forbindelse med selskabet.

”Bergen er Norges næststørste by og et efterspurgt turistmål, særligt blandt det voksende antal ikke-nordiske rejsende. Vi ved også, at omkring 60 % af de rejsende til Bergen kommer der til via transitlufthavne som Oslo. Med den nye rute undgår passagererne at skulle skifte fly med den deraf følgende, unødige ventetid” siger chefen for det Finnair-ejede flyselskab, Maunu von Lüders. Han tilføjer, at FlyNordic er det første ikke-norske lavprisselskab, der flyver direkte til Bergen.

Skrevet af