MyTravel UK nedlægger 110 salgskontorer

Peter McHugn, MyTravels koncernchefEngelske MyTravel nedlægger ved årsskiftet 110 salgskontorer under brandet Going Places. Reduktionen svarer til en 20 % nedskæring i antallet af butikker. Ifølge koncernchef Peter McHugh er koncernens engelske vækst primært genereret ved salg via internettet, og han varsler nye salgsfremmende tiltag på nettet, når koncernen fremlægger sit samlede årsresultat senere i år.

Omkostningen ved at nedlægge de 100 salgskontorer vurderes af MyTravel til at ligge på omkring 14 mio. GBP, en omkostning der bogføres som en ekstraordinær udgift i indeværende regnskabsår. Alligevel forvemter MyTravel UK at komme ud af regnskabsåret med et overskud før skat og afskrivninger på godt 43 mio. GBP. Det vil i givet fald være en markant forbedring i forhold til sidste år, hvor det samlede UK-resultat viste et betydeligt underskud.

Skrevet af