Campingvognen skal gøres klar til 100 km/t

campingvognFra 1. juli er det tilladt at køre 100 km/t med campingvogn på danske motorveje, men det forudsætter en særlig godkendelse af vogntoget.

På almindelige landeveje sættes hastighedsgrænsen op til 80 km/t mod de no gældende 70 km/t, skriver bt.dk.

Dennis Lange, jurist i FDM: ’Tempo 100’ er en særskilt godkendelse, som man betaler for i en godkendt synshal. Her skal både bil og påhæng leve op til specifikke krav for at kunne godkendes”.

Han tilføjer, at man stadig mangler de helt nøjagtige detaljer – bekendtgørelsen – og derfor endnu ikke kan kortlægge de præcise krav.

Men det handler om, at påhængskøretøjet skal godkendes for tre kriterier: Dækkenes alder og kvaliteten af bremser og støddæmpere. For selve bilen gælder det kvaliteten af den såkaldte ’slingrekobling’.

”Jo højere sikkerhedsstandarden er på det samlede vogntog, jo mere sandsynligt er det, at man kan godkendes”, siger Dennis Lange.

Men har du et tysk “100”-klistermærke på din campingvogn, skal du stadig søge om at få et dansk et af slagsen. Til gengæld er du formentlig så godt som sikker på at blive godkendt, lyder vurderingen fra FDM.

En dansk ’Tempo 100’-godkendelse skal fornys hvert andet år.