Endnu et krydstogtskib er ramt af den grimme maveinfektion med diarre og opkast blandt passagerer og besætning.
Mindst 162 passagerer og 11 besætningsmedlemmer på luksusskibet Caribbean Princess er blevet syge, oplyser de amerikanske sundhedsmyndigheder ifølge CNN.
De syge har symptomer på den meget smitsomme mavetarminfektion norovirus. Sundhedspersonale kommer ombord senere i dag, og vil bede de syge at blive i deres kabiner, mens fællesarealer som toiletter og elevatorer desinficeres.
For få dage siden var der et lignende sygdomsudbrud på Explorer of the Seas. Her blev næsten 700 personer – eller over 20% af alle om bord – ramt af den samme maveinfektion, så togtet måtte afbrydes.