Caribisk østat forbyder ankomster fra ebola-lande

st. lucia, castries caribien krydstogtTURISME: St. Lucia i Caribien har indtil videre forbudt ankomster af borgere fra de mest ebola-ramte lande, Guinea, Liberia og Sierra Leone.

Premierminister Kenny Anthony begrundede indrejseforbuddet med, at St. Lucia er fattigt lille land uden kapacitet til at klare et udbrud af ebola, skriver Associated Press.
Og statsborgere fra Afrikas folkerigeste land, Nigeria, der også ligger i det vestlige Afrika, skal fremvise en ny lægeattest om, at de ikke er smittet med ebola ved indrejse til St. Lucia.

I øvrigt har Tjekkiet netop iværksat screening af passagerer, der rejser ind i landet via Prags lufthavn – også her for at undgå ebola-smittede rejsende.

Passagererne skal redegøre for, hvor de har været de seneste 42 dage inden deres ankomst til Prag. Har de været i Liberia, Sierra Leone eller Guinea skal de gennemgå et lægecheck.