Carnival cruiseskib driver efter brand

Carnival Triumph driver rundt uden motorkraft 150 sømil fra Mexico efter brand i maskinrummet. Ingen personer kom til skade ved uheldet og en slæbebåd er på vej.

Branden startede søndag morgen i maskinrummet og blev slukket af besætningen, men branden betød, at skibet ikke kan sejle ved egen kraft. Skibet får strøm til udstyret fra en reservegenerator.

Der er 3.143 krydstogtgæster og 1.086 besætningsmedlemmer ombord.

Ifølge rederiet får alle passagererne erstatning for det afbrudte krydstogt. De planlagte to togter i næste uge er aflyst.

Skibet slæbes til Progreso, hvor det ventes at ankomme onsdag eftermiddag. Et andet Carnival-skib er kommet til stede for at give ekstra forsyninger af mad og drikke til det uheldsramte skib.