Carnival satser mere på Australien

RyndamHolland America Line overfører to fartøjer til søsterselskabet P&O Cruises i Australien efter moderselskabet Carnival Cruises Group erkender, at den største vækst for tiden findes i Australien.

Overførslen omfatter MS Ryndam og MS Statendam og kommer til at ske i november 2015 efter Statendams Alaska-sæson og Ryndams Europa-sæson er overstået.

De to skibes kapacitet bliver dækket af Holland America Lines nye 99.500 tons fartøj som introduceres i februar 2016. Kapaciteten for det nye fartøj er 2.648 gæster, hvilket overstiger gæstekapaciteten ombord på Statendam og Ryndam .

Ingen af medarbejderne behøver at blive påvirket af overflytningen. Medarbejdere som vil blive i rederiet eller flytte med til P&O Cruises får mulighed for det.