Catalonien forbyder tyrefægtning

Fra januar 2012 er tyrefægtning forbudt i Catalonien. Det bestemte et flertal i regionens parlament i går, onsdag. Regionen har kun en tyrefægtningsarena, La Plaza de Los Toros Monumental, i Barcelona.

 

Catalonien er første region på det spanske fastland til at forbyde tyrefægtning – De kanariske Øerne tog beslutningen i 1991. Spaniens officielle TV-station, TVE, stoppede for nogle år siden med at vise tyrefægtning.

 

BBC skriver, at der længe har været arbejdet for forbuddet i Catalonien mod tyrefægtning. Politikerne blev bl.a. påvirket af en underskriftsindsamling fra 180.000 borgere, der betegnede tyrefægtning som barbarisk og forhistorisk.
Tilhængere siger, at tyrefægtning er en vigtig tradition, der bør bevares. Tilhængerne frygter, at andre spanske regioner også vil forbyde tyrefægtning. De ser også beslutningen fra de lokal-nationalistiske katalanere som et signal om, at de er mere moderne end resten af Spanien.

 
I følge Politiken er der årligt ca. 1.000 tyrefægtninger i Spanien, hvor typisk seks tyre må lade livet ved hver tyrefægtning.
Der er også tyrefægtning i Portugal og det sydlige Frankrig, men her må tyrene ikke dræbes.

 

Skrevet af redaktionen