40 procent tror på dyrere flybilletter

I samarbejde med A & B Analyse har Take Off spurgt 1155 danskere om de tror flybilletterne i 2008 bliver billigere eller dyrere.



Et stort tal er ikke i tvivl. 39,8 procent forventer dyrere flybilletter i det nye år. Optimismen, hvad det er angår er størst hos de unge, hvor kun 26 procent vælger at tro på det, mens 51 procent over 50 år mere realistisk ser prisstigning i vente.



I den samlede oversigt vover 15,5 procent at tro på billigere flyverejser, mens hele 44 procent forventer nogenlunde samme prisniveau som i år.



Noget tyder på, at flyselskaberne i konkurrencens navn vil forsøge at holde gennemsnittet på en minimal prisstigning, mens afgifter og skatter endnu engang ser ud til at stige og påvirke den samlede pris.



En helt ukendt faktor er olieprisen. Nogle flyselskaber regulerer priserne løbende, andre lægger en afgift på. Den øges støt i takt med olieprisernes stigning.



En anden populær transportform, krydstogterne, er begyndt at operere med brændstoftillæg på omkring 50 kr. pr. døgn ved udgangen af året.

-ejv

Skrevet af