Slut med alkohol ved berømt turistattraktion

Kæmpeklippen ligger i Uluru-Kata Tjuta Nationel Park – og alkoholforbudet fra den australske regering er et forsøg på at komme seksuelt misbrug af børn til livs, skriver engelske Guardian ifølge Turengaartil.dk



Uluru-Kata Tjuta National Park er hjemsted for den aboriginske landsby Mutitjulu, hvor der har været seksuelt misbrug af børn. Sidste år bragte den amerikanske tv-station ABC program, hvor det bl.a. fremgik, at børn helt ned til fem år var smittet med kønssygdomme i lokalsamfundet.



I en rapport om overgrebene fik ”floder af alkohol” skylden for hændelserne, og det har nu ført til det seks måneder lange alkoholforbud.

Indbyggerne i Mutitjulu siger, at de, der stod bag børnemishandlingen, for længst har forladt området.



Også turistindustrien omkring Ayers Rock føler sig uretfærdigt behandlet. Brendan Heenan fra Macdonnell Range Holiday Park siger, at det vil gå ud over hundredtusindvis af turister, der ikke kan nyde et glas vin eller en øl til udsigten. Han ønsker i stedet afvænnings-programmer for aboriginerne.

Skrevet af