Incomingbureau i Danmark kaster sig over erhvervsturisme

”I mange år har vores primære fokus være turistgrupper fra navnlig Japan. Vi har succes på området, der fortsat vil stadig være vores største forretningsområde. Men det er nu tid til at udnytte vores styrke til at angribe andre forretningsområder og nye markeder,” siger Executive Vice President hos Tumlare i Danmark, Berend Lund Christian, til Take Off, og tilføjer:



”De seneste fire år har vi implementeret vores nordiske operations center i Tallinn. Vi har været meget forsigtig for at undgå de kvalitets- og servicereduktioner, som ofte er konsekvens af outsourcing. Men vores personale i Tallinn er nu fuldt ud egnede til at overtage en yderligere del af operationen, hvilket giver mulighed for at koncentrere vore ansatte i Oslo, Stockholm, København og Helsingfors på nye forretningsområder.”



I år fik Tumlare en MICE-salgsdivision i Paris. “Da vi nu har vores salgskapacitet på plads, er jeg overbevist om, at vi allerede fra 2010 kan tiltrække MICE til Skandinavien,” siger Berend Lund Christian.

Tumlare har salgskontorer i Japan, Taiwan, Hong Kong, Indonesien, Malaysia, Thailand, Brasilien, Mexico og USA.



Tumlare er målt i omsætning Danmarks største incomingbureau med en omsætning i sidste regnskabsår på 612 mio. kr. Mange af pengene kommer fra japanske grupper på rundrejse i Skandinavien.

Skrevet af