Vintersalger boomer hos Spies

Spies’ vinterkatalog er netop kommet på gaden, og inden tryksværten er helt tør, har selskabet solgt mere end 30% af vinterens ca. 10.000 rejser til Phuket. Jule- og nytårsrejserne er allerede næsten helt udsolgt. Vinterens store rejsemål er dog De Kanariske Øer. Ca. 70% af vinterrejserne går hertil, og efterspørgslen er større end i mange år.

”Forsalget er 25%. større end på samme tid i fjor. Glædeligt for os er det at se, at de klassiske vinterrejsemål – ligesom om sommeren – har fået et markant comeback hos danskerne. Gran Canaria ligger 20% foran salget sidste år efter en vinter, hvor vejret var det bedste i mange år”, siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.

Skrevet af