Selvfølgelig må krochecks have en mindstepris

Vel var det ikke noget stort flertal, men det var der. Ud af 302, som stemte på quick poll i en stille juleuge, mener 52 procent, at det bør være tilladt at have en mindstepris på krochecks i organisationen af Danske Kroer og Hoteller. En sammenslutning af individuelle selskaber med en fælles markedsføring som det primære formål.



“Jeg forstår simpelthen ikke, at man kan hævde, at krochecken skulle være konkurrenceforvridende. Nu ser vi sammen med vores advokat på sagen, men det er ikke korrekt, at vi skulle være meldt til bagmandspolitiet, ” siger sammenslutningens direktør Jørgen Christensen til Take Off. “Vi har agentaftaler, som er helt afhængig af, at vi har faste priser, de kan regne med. Ikke mindst agenterne i udlandet lægger stor vægt på det, ellers forsvinder de.”



“Hvorfor skal en frivillig kæde ikke have lov til at markedsføre sig på samme måde som store udenlandske kæder? spørger han.



Hvad Jørgen Christensen ikke siger er noget om, hvem han tænker på i den forbindelse, men der er næppe tvivl om, at hans tanker går til prisen på en eller flere fastfoodkæder. McDonald er identisk med korferie, hvad opbygning af markedsføring og individuelle ejere angår.

Skrevet af