Stærkt kritik af Visit Denmark

Det strømmede ind med reaktioner på Visit Denmarks besynderlige video om den enlige mor Karen og hendes faderløse søn. På flere blade kørte debatten på web´en hårdt og en af de skrappe kritikere var Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, som i en tv-debat med Dorthe Killerich (foto) i aftes gik meget hårdt til hende som ansvarlig.



Hun forsvarede sig med “global markedsføring”. Han sagde: “Absurd måde at markedsføre Danmark på. Det er simpelthen hjerneblæst og forkert at sælge dansk turisme på den måde.”



En af sommerens kritikere af Visit Denmark og markedsføringen generelt er adm. direktør Arne Bang Mikkelsen i Bella Center. Han har i Take Off fremført det synspunkt, at det hele går op i analyser og statistikker og for lidt markedsføring og salg.



“Det er fint med fornyet markedsføring, men det skulle gerne være rigtigt, hvad vi fortæller. Ikke en historie, der siger noget om, hvor let det er at få et løst forhold til danske piger. Den beslutning om videoen var ikke gået igennem, hvis jeg skulle have bestemt.”



Ikke uventet mener strategisk direktør i reklamebureauet Grey, noget helt andet. Grey står bag videoen. Til TV 2 News siger han: “Jeg tror, det er den mest effektive kampagne, der er skabt nogensinde for en dansk virksomhed.”



-ejv

Skrevet af