Korte rejser til Vietnam bliver visumfri

Danskere, finner, nordmænd og svenskere skal fra 1. maj ikke længere have visum for at besøge Vietnam i mindre end 15 dage, oplyste det vietnamesiske udenrigsministerium onsdag.

En repræsentant for det vietnamesiske udenrigsministerium sagde, at rejsende fra de fire lande kun behøver et pas med mindst tre måneders gyldighed og en returbillet eller billet til et tredje land med afgang inden for 15 dage fra ankomsten for at komme ind i landet.

Vietnam satser med dette skridt på at tiltrække flere turister og forretningsfolk fra det lukrative nordiske marked.
De fire nordiske lande har ifølge en nordisk diplomat ingen planer om at hæve visumpligten for vietnamesere.

Skrevet af