Ny Sterling-ejer: Slut med code share ruter

Ifølge FL-direktør Hannes Smarasson ligger det udenfor lavprisselskabets idégrundlag at flyve andet end ren point-to-point, og han varsler derfor, at de eksisterende aftaler, som Sterling fik med i købet af Maersk Air, vil blive afsluttet snarest muligt.

Blandt de code share flyvninger, der rammes af Sterlings beslutning om at droppe alt, der afviger fra det rendyrkede lavpriskoncept, er flyvningerne mellem Billund og Frankfurt, hvor der flyves i code share med Lufthansa. Men Lufthansas direktør i Danmark, John Nielsen, tager Sterlings beslutning med ophøjet ro: ”Vores hovedkontor arbejder på højtryk med at finde andre løsninger, og jeg har ikke lagt skjul på, at jeg har ønsket en anden partner siden Sterling overtog Maersk Air”

John Nielsen regner med at Lufthansa fra næste sommer vil have tre daglige forbindelser mellem Billund og Frankfurt. Han siger, at det er for tidligt at spå om, hvem der skal forestå disse flyvninger, men direkte adspurgt mener han ikke det er sandsynligt, at der bliver tale om et dansk selskab.

Skrevet af