Uroen ulmer blandt Sterlings flyvende personale

Både kabinepersonale og piloter er efter oplysninger i dag i dagbladet Børsen utilfredse med manglende overenskomster og frygter fremtiden i det store selskab, sammenlagt af Sterling og Maersk Air.



Kilder til bladet siger, at Sterlings ledelse har truet med at flytte mange jobs til udlandet, hvis ikke de nye ansatte fra Maersk Air vil acceptere Sterling-overenskomster.



Forelagt dette siger HR-chef Niels Brix: “Det får selvfølgelig nogle vidtgående konsekvenser for en virksomhed, der er inde i en turnaround, hvis vi vi ikke får en hurtig løsning på de her ting og ikke formår at fokusere på forretningen Sterling og bidrager til en profitabel drift.



Mit mål er at bevare det gode samarbejdsklima. Jeg kan ikke sige om konsekvensen af et sammenbrud kan blive en flytning eller fyringer. Vi arbejder på flere muligheder, og det bedste jeg kan sige til personalegrupperne er, at de skal se at få en aftale hurtigst muligt.”


Skrevet af